fredag den 18. april 2008

Fra hestens mund


Al den negative opmærksomhed omkring os gjorde, at vi følte os trægt op i en krog, Men Erik og jeg elsker hinanden meget højt, skriver Anni Fønsby i en pressemeddelse.

"Efter al den negative opmærksomhed ville vores bryllup ikke ville blive den smukke og kærlighedsfyldte begivenhed som vi havde drømt om."

"Når man læser ord som skamferet, luder, monster, hysterisk og grisk, i forbindelse med ens egen person, bliver man dybt påvirket, en påvirkning der ikke kan måles med den følelse ens familie og ikke mindst ens børn må føle.
Derfor kan vi ikke gennemføre brylluppet som planlagt."

"Hvad Erik og jeg påtænker os at gøre senere holder vi for os selv."

Erik Damgaard er stille som en østers.

Fitness med Britney???

Det har længe gået stejlt ned ad bake Britney Spears’ konditionskurve. For mange Frappuchinos.

Men nu har nogle PR-genier fundet ud af, at hun skal være talsperson for ’Bally Total Fitness’.

Det er Brits nye manager, Larry Rudolph, der, i samarbejde med Britneys far, har fundet ud af, at det vil være en god idé med lidt sundhed i hendes image, skriver TMZ.

Britney træner med en af ‘Bally’s personlige trænere tre gange om dagen. Se video for at se Brit træner (med solbriller på, så ingen opdager, at det hende).



Politik = Jenna Jameson


Den nu pensionerede dronning af et slimet land kaldet “Porno”, Jenna Jameson, ser sig selv som ”en politisk pige”.

Da Jenna var inde på talkshowet ’The View’ for at promovere sit seneste mesterværk ’Zombie Strippers’, understregede hun, at zombie-filmen ikke kun var sjov & ballade, men faktisk også en kritik af præsdent Bush...

”Der er en masse politiske undertoner mod Bush administrationen. Og det var en af grundene til, at jeg lavede filmen. Jeg vil gerne se mig selv, som en politisk pige,” sagde Jenna i interviewet!

Politik er ikke hvad det var engang…

Jenna, jeg tror det er for sent at begynde på din politiske karriere. Der er nok for meget sæd snavs på dig....

Hvis du ikke har set den, så er traileren for den banebrydende politiske storfilm (der hviskes Oscar i hjørnerne), ’Zombie Strippers’, her.

Susan K: smidt ud af sit hjem


’Paradise Hotel’s egen bimbo, Susan K, er blevet smidt ud af sit hjem på Christianshavn.

Den storbarmede, højrøstede Susan fra paradisets hotel, har måttet chekke ud fra sin 149 m2 store lejlighed i København, som hun delte med en veninde.

Lejligheden går på tvangsauktion, fordi den er ejet af en boligsvindler, der har købt stedet ved hjælp af falske underskrifter, falske lønsedler, falsk årsopgørelse og falske negle.

Så lige nu er Susan K hjemløs. Men det er nok ikke svært for hende at finde et sted at sove overnatte.

torsdag den 17. april 2008

Klovn-Claire stripper



Claire Ross-Brown, den smækre sekratær fra 'Klovn', hodler sig i form på stripperstangen.

Den helt nye (sexede) motionstrend er her! Poledancing. Nu kan kvinder få lov til betale for at lege stripper...

”Jeg har ventet på, at pole dancing skulle komme til Danmark, for jeg har tidligere set det i England og USA,” siger Claire.

”Det er en udfordrende, sjov og meget hård og effektiv træning, og det er lige mig,” siger Claire til fitnessmagasinet ’Energia’.

Claire har dyrket meget fitness, der sikrer den 35-årige mor en fantastisk krop, som har kunnet ses på forsiden af mandebladet ’FHM’. Selvom Claire stiller sig op i meget lidt tøj, synes hun ikke det er ”billigt”.

”Jeg mener godt, man kan være letpåklædt på forsiden af FHM uden at være bimbo,” siger Claire.

Se Claire i action som stripper i filmen 'Pistoleros'

Kanye: mama ammede mig for meget


Kanye West brugte for lang tid ved sin moders bryster – han indrømmer, at hans besættelse af store bryster stammer fra perioden med brystmælk.

"Jeg har været vild med store bryster, siden jeg var barn. Min mor ammede mig alt for længe og jeg tror det har ødelagt mig lidt", fortæller West til magasinet ’New York’.

Kanye var meget tæt på sin mor, Donna West, der desværre døde tidligere i år under en kosmetisk operation.

Her er en video, der understreget, at Kanye er glad for D-skåle. (Se Kanye gøre grin med Paris i videoen)



Duncan: Jeg er ludoman


Fodboldspilleren Morten ’Duncan’ Rasmussen har fået en betinget dom på tre måneders fængsel for at have misbrugt en venindes kreditkort og erkender nu, at han lider af en syg trang til gambling.

Efter at være blevet straffet for at have svindlet med en kvindelig bekendts kreditkort og spillet for store beløb på internettet, indrømmer Brøndby-angriberen offentligt, at han lider af ludomani.

”Jeg har kæmpet med ludomani i længere tid, og jeg er stadig i behandling for sygdommen. Det er hårdt, men jeg har fået god opbakning, og jeg er på sin vis lettet over at kunne fortælle det nu," siger Duncan på Brøndbys hjemmeside og fortsætter:

"Jeg kvajede mig sidste år og brugte en venindes dankort til at spille på nettet. Det var ekstremt dumt, og jeg accepterer den dom, jeg nu har fået.”

onsdag den 16. april 2008

Dr. Phil i ny skandale


Dr. Phil har tidligere rodet sig ud i problemer, da han forsøgte at ”helbrede” Britney Spears og nu skaber den berømte TV-doktor store overskrifter igen.

I en kontroversiel sag fra USA, bankede seks cheerleadere fra Texas en pige, mens de filmede det hele og lagde en video ud på YouTube. Alle seks blev smidt i fængsel. Indtil Dr. Phil sendte sin producer ud for at betale kaution for dem.

Dr. Phil ville lave et program om den grusomme sag og vidste han kunne få et scoop, hvis han kunne få bare én af voldspigerne med i programmet.

Derfor blev der betalt kaution for den 17-årige Mercades Nichols, der havde været en af de værste i forbindelse med overfaldet. Men pressen fik færten af historien, før Phil kunne præsentere forbryderen på sit show og kritikken haglede ned og psykologen.

Og som enhver ansvarlig frontfigur tørrer Dr. Phil skylden af på produceren...

Doktoren har indset, at selvom programmet kunne hive millioner til skærmen, ville det nok ikke være smart at føre idéen ud i livet.

Frederiks single er klar


Søren Poppe har skrevet en sang til ’X Factor’s største afrohår, Frederik.

’Rollo & King’-sangeren, Søren Poppe, har produceret en single sammen med Frederik. Parret leder efter et selskab, der vil udgive den.

”Pludselig stod jeg i et øvelokale med Søren Poppe. Sangen var en sjov og god sang om kærlighed, og det hele var enormt spændende og dejligt,” siger Frederik, der lige nu er på turné i landets storcentre.

Sofie Lassen-Kahlke kysser i hjørnet


Den danske skønhed Sofie Lassen-Kahlke kyssede i hjørnerne til ’Boogie Prisen’ afterparty på Emma i weekenden.

29-årige Sofie, der er single, havde bundet adskellige drinks og ”fået en flaske vodka under armen af vennen Robert Hansen” (så kender vi ham igen), skriver 'Se og hør'. Derfor blev hun i bootyshake humør. Hun greb fat i den 30-årige ’Album’-skuespiller Christian Tafdrup og gav ham en tur på dansegulvet.

Det gik godt og senere fandt et hjørne, hvor de kunne snakke sammen og kissemisse lidt.

Senere på natten forlod de to skuespillere diskoteket sammen.

Der er love in the air!!!

Snoop loves LeAnn Rimes


Snoop Dogg er helt vild med LeAnn Rimes, og gav udtryk for, at hun ser godt ud, da de for nylig mødtes i Nashville.

Snoop var til Country Music awardshow og fandt noget han kunne lide.
Da han så sangerinden LeAnn Rimes, sagde han:
”Wow, damn! Whem er det?”

Han fik af vide, at det var LeAnn Rimes.

”Hun er zmuk. Wow, wow, wow, wow.”

Da han blev introduceret for hende, fortalte han hende, at hun ligner Marilyn Monroe.

De må have noget stærkt weed i Nashville for Snoop ser ikke lige, hvis han påstår, at LeAnn ligner Monroe. Hun ligner ikke engang Lindsays version af Monroe.

Børn, 10 mio. eller temperament?


Nu giver ’Ekstra Bladet’ deres bud på hvad, der er grunden til, at Erik Damgaard og Anni Fønsby aflyste brylluppet. De giver faktisk flere.

  1. ”Anni har et voldsomt temperament. Hun ønsker at være i centrum hele tiden, og der har efter Erik Damgaards mening ikke været tilstrækkelig plads til børnene i Annis univers,” siger en kilde til dagsbladet, som mener, at børnene er grunden til bruddet. Erik har en dreng og en pige på henholdsvis 15 og 17 år og Anni Fønsbys har en lille 5-årig pige.


  2. ”Der er ingen tvivl om, at Erik holder af Anni, selv om hun herser og kommanderer med ham. Han er så sød og rar, og der er mange, der ikke fatter, at han finder sig i hendes facon. Hun er temperamentsfuld og hysterisk. Og hun skal bare have sin vilje. Hele tiden. Og får hun ikke det, truer hun med bål og brand,” siger en anden kilde. Flere rygter går på, at Erik blev talt ud af ægteskabet af flere af sine kammerater.


  3. Ifølge ’Ekstra Bladet’ krævede Anni Fønsby garanti for at få 10 millioner kroner udbetalt ved en eventuel skilsmisse, plus samtlige gaver hun har modtaget: blandt andet en Jaguar til 2,2 millioner kroner og en ring til 300.000 kroner. Det ville Hr. Damgaard ikke, men ville sikre sig en klausul, der betød, at de skal være gift i minimum 5 år, før hun kan få kløerne på sit guld.

Tidligere teorier gik på, at en luder kom mellem dem.

Der er mange bolde i luften, men den mest realistiske teori er nok, at kvinden lugtede de mange millioner på lang afstand...

Teresa med H-bryster


Teresa Erichsens forparty (...) begyndte at vokse allerede i teenageårene. P-piller sørgede for, at hun gik fra en C-skål til F-skål på rekordtid og lige nu er hun landet på en solid 65H.

Nu er hele Danmark indbudt til fest i hendes barm, når hun dukker op på skærmen i 'Paradise Hotel'.

"Jeg er også vildt glad for mine øjne, men folk savler altid over mine store bryster, og sådan har det altid været. Jeg har da overvejet, om jeg skulle få dem opereret mindre, men det vil jeg hellere vente med, til jeg har fået de børn, jeg skal have," siger Teresa.

Damn! De er jo farlige - du kan prikke øjnene ud på nogle.

En video med brystbomben kan ses på 'Se og hør's hjemmeside

tirsdag den 15. april 2008

FBI: Marilyn Monroe i sexfilm


Den originale blondine Marilyn Monroe er blevet optaget, mens hun dyrker oralsex med mand, som FBI påstår er præsident John F. Kennedy!

Lang tid før sex-videoer fandt deres vej på nettet i stor stil – ja, før der overhovedet var et internet – blev Hollywood-ikonet, Marilyn Monroe filmet i en ”erotisk situation”.

Flere amerikanske medier rapporterer om, at en tophemmelig privat sexfilm med Marilyn Monroe er blevet solgt for syv mio. kroner til en ukendt køber. I den 15 minutter lange film, ser man en fuldt påklædt Monroe give en anonym mand oral tilfredsstillelse.

”Man kan straks genkende Marilyn Monroe med hendes berømte skønhedsplet. Hun smiler. Hun er meget charmerende og har en stærk udstråling,” siger sælgeren af den cirka 50 år gamle sex-film, Keya Morgan.

Den sort-hvide smalfilm har været opbevaret hos FBI, som gjorde ihærdige forsøg på at afsløre identiteten på manden i filmen – den daværende FBI-chef, J. Edgar Hoover, var overbevist om, at manden var selveste præsident John F. Kennedy.

”Hoover var fuldstændig besat af tanken. Det ni mand store hold, der analyserede filmen, lod oven i købet et par prostituerede, som angiveligt havde været sammen med præsident Kennedy, se filmen for at afgøre... om det virkelig var Kennedy,” siger Keya Morgan.

Morgan fik kendskab til filmen via en kilde i det amerikanske forbundspoliti, mens han arbejdede på en dokumentarfilm om Marilyn Monroe, der døde af en overdosis i 1962.

Paris: Kims røv er en hytteost


Paris Hilton langede ud efter den tidligere (meget tidligere) veninde, Kim Kardashian, da hun i et radioshow udtalte, at Kardashians røv lignede en ”skraldepose fyldt med hytteost”.

På det intelligente spørgsmål om Paris ville have ”Jessica Simpsons bryster eller Kim Kardashians bagparti” svarede det blonde geni:

”Jeg kan lide mine bryster.... jeg kan ikke lide store tits. Jeg synes, de er for store...”

Og svinede derefter Kims (kæmpestore) røv/ost i pose til i æteren.

Efterfølgende fik Paris dårlig samvittighed og textede en undskyldning til Kim.

AV. Kløerne frem, kvinder!

Du kan høre radio-showet her.

Kom der en luder på tværs?


En champagnepige ved navn Pernille kom i vejen for Anni Fønsbys drømme-bryllup, da Erik Damgaard måtte aflyse på grund af den højtråbende prostie.

Pernille, der startede luksusbordellet ’A-gruppen’ sammen med Anni, og Erik svingede aldrig rigtig sammen, skriver 'Se og hør'. Hun minder nok konstant Erik om sin kommende hustrus løsslupne fortid og måske derfor aflyser han nu.

”Jeg kan slet ikke forstå, at brylluppet aflyses på grund af mig,” siger luksusluderen til ’Se og hør’, mens Anni påstår, at der stadig bliver et bryllup.

”Vi er stadig kærester, og vi skal stadig giftes, men vi gider bare ikke nu. Vi gider ikke at have pressens fokus oppe i rumpen,” siger Anni.

Men Erik er uenig.

”Det er mig, der siger fra over for brylluppet. Det er simpelthen gået for stærkt,” forklarer milliardæren Erik Damgaard.

”Det er alle pigers drøm at få et stort bryllup på et slot og føle sig som prinsesse. Så dét siger ingen kvinder nej til – uanset konsekvenserne. Men jeg kunne altså ikke gennemføre det.”

Elizabeth Tayler tog overdosis


76-årige Elizabeth Taylor blev for nylig hasteindlagt, efter at have taget en livsfarlig kombination af alkohol og recept-medicin.

Divaen over alle divaer vågnede midt om natten og kastede op, mens hun kæmpede for at trække vejret, skriver amerikanske sladderblade. Skuespillerinden vækkede sin assistent, der sørgede for at køre hende på hospitalet.

”Liz gik fuldstændig i panik. Hun troede virkelig, at hun skulle dø,” udtaler en kilde tæt på stjernen.

Heldigvis overlevede Taylor den ubehagelige oplevelse, og kunne udskrives dagen efter.

De seneste mange år har den legendariske skuespillers liv været præget af sygdom, og 76-årige Elizabeth Taylor har længe været lænket til en kørestol.

mandag den 14. april 2008

Erik og Anni: bryllup aflyst


Det danske kendispar, Erik Damgaard og Anni Fønsby, har aflyst deres bryllup, der efter planen skulle have været fundet sted den 24. maj.

I en kortfattet pressemeddelelse meldte parret, at de dropper planerne om at gifte sig i den lille italienske fiskerby Portofino i maj. På trods af aflysningen, danner de stadig par.

”Vi er stadig kærester, og vi bor stadig sammen,” udtaler Anni til ’Ekstra Bladet’, men siger ikke meget mere.

Selvom brylluppet ikke længere er på tale, er alle værelserne på Hotel Splendido i Portofino, hvor parret efter planen overnatte på deres bryllupsnat, stadigvæk booket.

Hele sagen er stadig indhyllet i mystik, men en mulig forklaring kan være, at parret vil flytte datoen, så de ikke skal giftes samme dag som prins Joachim.

Britney i biluheld


Skandale-prinsessen Britney Spears var involveret i et biluheld i weekenden, da hun stødte sammen med en anden bil på motorvej 405 i Los Angeles.

En betjent fra LAPD, Patrick Kimball, bekræfter, at popsangerindens bil stødte sammen med et andet køretøj kl. 20.20 lørdag aften. Ingen kom til skade.

Kimball fortæller videre, at det er uklart, hvilken bil Spears befandt sig i, om hun kørte eller var passager og der blev ikke delt bøder ud i denne omgang.



Du er blevet RICK ROLLED!!!!



En pink wrestler


Mexicos wrestler-organisation, Lucha Libre, er den originale inspiration til WWF (World Wrestling Federation, den amerikanske organisation, der nu kaldes WWE).

Og mexicanerne har nogle spændende typer, der måske ikke helt vil vinde amerikanernes hjerter. Maximo er en noget utraditionel wrestler – med en pink mohawk skiller han sig ud fra masserne, men hans stil er også anerledes.

Blandt andet laver han tit pirouetter eller deler kys ud, før han slå sine modstandere ned.

Det skal lige slås fast, at Maximo er gift med den kvindelige wrestler India Sioux

Se video, hvor Maximo dåner (omkring 2:19), da den mandlige modstander tager sin wifebeater af.



Karl Lagerfeld i GTA


Det opkommende spil Grand Theft Auto IV kan se frem til at blive det mest moderigtige i serien. Grand old Designer Karl Lagerfeld er med i spillet!

Den berømte designer er med som DJ på en radiostation, der kan lyttes når hovedpersonen fræser rundt i stjålne biler i spillet.

Lagerfeld har angiveligt 70 iPods fyldt med musik og 10.000 albums, så han er klar til opgaven som musikspiller i æteren.

”De har skrevet noget politisk ukorrekt dialog... Jeg elsker det, især i en tid hvor alle skal være så politisk korrekt når de taler,” siger designeren med den grå hestehale.

Installer gossipguide på din side