To gange Stine (Stine Kronborg og Stine Ternstrøm) er blevet fyret fra ‘The Voice TV’ på grund af “omstruktureringer”.
De to babes, der har været grunden til en stor del af musikkanalens succes, kan ikke længere ses på skærmen på ’The Voice’-kanalen.
”Det hele skete uden dramatik og på en overraskende god måde. Vi er begge glade for den gode behandling og ikke mindst de ord vi fik med os på vejen, og faktisk gik vi glade og lettet derfra,” siger Stine Kronborg om fyringen til ’MSN Starlounge’.
Efterfølgende sendte Voice-redaktørerne en e-mail ud til samtlige medarbejdere, hvor de takkede de tidligere værtinder for tro tjeneste:
”Vi har været meget tilfredse med det arbejde, de har udført, og vi skylder især Stine T. og Stine K. en stor del af æren for den store succes The Voice TV har opnået,” lød det i e-mailen.
Den officielle grund til fyringen var "omstruktureringer".
Stine Ternstrøm kom til SBS TV i 2004 som vinder af tv-programmet ’TV Akademiet’, hvor hun skulle være vært for TV Danmark.
Stine Kronborg begyndte på The Voice TV i 2005
onsdag den 25. juni 2008
Voice-værtinder fyret
Læs mere: Stine Kronborg, Stine Ternstrøm, the voice, tv
Hugh Hefners homo-fortid
Hugh Hefner har haft et vildt sexliv – og ikke kun med kvinder, hvis man skal tro en ny biografi skrevet af forfatteren Steven Watts.
’Mr. Playboy: Hugh Hefner and the American Dream’ hedder bogen, der kommer med nogle chokerende afsløringer om playboy-kongens liv.
Ifølge Watts var Hefner så tørstig efter seksuelle erfaringer, at han prøvede at have sex med en anden mand. En aften i Chicago fik han et tilbud fra en fyr og tænkte ”så skidt da”. Så vidt jeg ved, gav fyren ham kun et blowjob, skriver forfatteren.
Det er ikke den eneste kontroversielle historie, der kan findes i bogen. Blandt andet berettes der også om en aften, hvor Hefner havde en trekant med sin bror og dennes kone.
” Der blev lavet en firkant med hans bror Keith og dennes kone Rae en aften. Men mens Millie, Hughs første kone, endte med at bakke ud, knaldede Hugh med sin egen svigerinde,” skriver Watts.
Bogen, der angiveligt har Hefners velsignelse, udkommer til oktober, dog foreløbig kun i USA.
Husk du kan se mere til playboy’en i ’Hugh Hefners playboypiger’, der sendes mandag-fredag 18.25 på ’Kanal 5’.
Læs mere: Hugh Hefner, playboy
Pelé overfaldet af røvere
Den legendariske fodboldkunstner Pelé blev tvunget til at udlevere sin guldkæde, mobiltelefon og sit ur til en brasiliansk bande røvere.
Den 13. Juni blev Pelé røvet tæt på byen Santos i den sydlige stat Sao Paulo. Fodboldlegenden sad på passagersæden i en bil, der blev stoppet af 10 unge bevæbnede mænd.
Pelé rullede vinduet ned og forklarede hvem han var, men lige lidt hjalp det – han måtte give røverne alle sine værdigenstande, skriver nyhedsmagasinet ’Veja’.
Senere gik det op for røverne, at de havde stjålet fra en fodboldguddom og afleverede derfor nogle af tingene tilbage.
Pelé, hvis rigtige navn er Edson Arantes do Nascimento, meldte ikke sagen til politiet og derfor ser historien først dagens lys nu.
Elegant kuglestøder danser vildt
De kendte mænd er fundet og klar til at hoppe i danseskoene - Kenneth Carlsen, Joachim B. Olsen, Søren Bregendal, Hans Pilgaard og Oliver Bjerrehuus, udgør de mandlige kendte, som skal kæmpe om 'Vild med dans'-trofæet
"Jeg glæder mig meget, for jeg elsker at danse. Udfordringen bliver at huske trinene og koreografien, for jeg er ikke vant til "organiseret dans". Jeg freestyler, når jeg går i byen, og jeg indtager gerne dansegulvet. Dans gør mig i godt humør, og jeg elsker musik," siger den tidligere tennisspiller Kenneth Carlsen. Carlsen skal danse med en ny danser i "Vild med dans"-regi: Katrine Bonde.
Endnu en sportsmand har takket ja til at medvirke i "Vild med dans", og for den OL-aktuelle kuglestøder Joachim B. Olsen bliver det noget af en udfordring.
"Det er ikke kun en udfordring. Det er også grænseoverskridende, for jeg har aldrig rigtig danset. Men når man får tilbud om at danse med Marianne Eihilt, siger man ikke nej. Hende er jeg helt tryg ved," siger det danske OL-håb, som netop får sidste års 'Vild med dans'-vinder som sin læremester.
Yngste mand i feltet bliver sanger og skuespiller Søren Bregendal, som både er kendt fra boybandet C21 og fra tv-serien "2900 Happiness".
"Det bliver fantastisk at få lov til at danse med en dygtig danser. Jeg elsker at danse, og jeg har indtryk af, at folk har det sjovt, og at det er en fest at være med i 'Vild med dans'," siger Søren Bregendal. Han skal danse med Ashli Williamson, der også debuterer i "Vild med dans".
Den fjerde mand, der går på dansegulvet til efteråret, er tv-værten Hans Pilgaard.
"Jeg kommer til at se én af mine dæmoner i øjnene. Det er en kæmpe overvindelse at skulle være med i "Vild med dans". Mine dansekundskaber ligger et sted mellem Peter A.G. og Michael Bundesen," siger Hans Pilgaard og understreger, at det er kærlig ment.
"Hvis jeg er ude til et selskab, byder jeg ikke værtinden op. Hvis jeg bliver budt op, kan jeg godt finde på at fake en skade. Jeg danser først, når alle andre også er på gulvet, og hvis jeg har fået noget at drikke. Når det er sagt, glæder jeg mig til at skulle være med i 'Vild med dans', "siger Hans Pilgaard, som holder ferie og dermed er offline frem til august. Tv-værten skal danse med Mie Moltke.
Den femte og sidste af de mandlige medvirkende er fotomodellen og musikeren Oliver Bjerrehuus, som blev offentliggjort i torsdags sammen med statsministerfrue Anne-Mette Rasmussen. I 'Vild med dans' skal Oliver Bjerrehuus danne par med Victoria Franova.
Installer gossipguide på din side
