tirsdag den 15. januar 2008

TV-Pelle går med ble


TV2’s skøjteprinsesser i ’Varm på is’ har det hårdt – TV-værten Pelle Hvenegaard er faldet på røven så mange gange, at han er begyndt at gå med ble & hjelm.

”Jeg var ude at træne i Øbro Skøjtehal i går, hvor der var sådan nogle små skøjteprinsesser på sådan fem-seks år, og så kom jeg der med hjelm på og sådan en ble, der beskytter både hofte og røv. Alt er jo pakket ind, når vi træner,” forklarer Pelle Hvenegaard.

”Så kommer der en af de der små hen til mig og siger 'Det er altså skøjteløb og ikke cykelløb', og vups så var hun væk igen, inden jeg kunne nå at smække hende én.”

Pyrus
(eller Jan Linnebjerg, hvis I absolut skal) nikker anerkendende til anekdoterne om at være Bambi på glatis.

”Jeg ryger på røven mindst én gang hver gang, vi træner,” siger han til EB.

”Der har været et major-styrt, hvor jeg slog mig helt vildt og fik et kæmpe trælår, som jeg havde i tre uger,” mindes Jan Linnebjerg, der afsluttet med den perfekte opskrift på at blive en dygtig skøjter: ”Så snart man har fået bugt med sin angst og sin balance, så er man verdensmester - men det tager mange år.”

Ingen kommentarer:

Installer gossipguide på din side