mandag den 10. marts 2008

X Factor på turné


X Factor kommer ud til folket - alle stjernefrøene fra den populære konkurrence tager på turné til sommer.

Efter seerne har henvendt sig i hobetal med ønske om, at få lov til at opleve ’X Factor’-talenterne live, har DR nu besluttet at sende deltagerne på turné i det ganske danske land.

Der er kun plads til 230 personer per liveshow, som stort set fyldes ud af venner og familie, og det tal matcher ikke helt populariteten på et show, som DR mener sagtens kunne fylde Parken. I juni, når koncerterne finder sted seks steder i Danmark, forventes der op mod 25.000 tilskuere der rocker med når Basim, Laura, Martin og alle de andre giver den gas på scenen.

’X Factor’ tager på turné fra den 9. til den 16. juni og besøger Frederikshavn, Århus, København og Odense samt to andre endnu unavngivne byer. Prisen bliver omkring 300 kr. per billet og kan købes gennem Billetnet i næste uge.

Ingen kommentarer:

Installer gossipguide på din side