mandag den 7. april 2008

Charlton Heston er død


Er du en af dem, der gerne vil tage Charlton Hestons skydevåben fra hans "kolde, døde hænder", så er det nok nu, du skal handle.

Den aldrende Hollywood-stjerne Charlton Heston døde søndag morgen i sit hjem i Beverly Hills i en alder af 84 år.

Heston sov stille og roligt ind i sit hjem med sin 64-årige kone Lydia ved sin side.

Heston, der vandt en gylden Oscar for ’Bedste mandlige hovedrolle’ i 1959 for rollen som Ben Hur, vil nok blive husket bedst for sin rolle i ’Abernes planet’. Og som præsidenten i den amerikanske våbengruppe National Rifle Association, som Michael Moore konfronterer i slutningen af sin dokumentar ’Bowling for Columbine’.

”Han var kendt for sin stærke underkæbe, sine brede skuldre og sin rungende stemme. Ingen kunne have levet et mere givende liv end ham,” skriver Hestons familie i en meddelelse.

Charlton Heston blev i 2002 diagnosticeret med Alzheimer, hvorefter han følgende år trådte tilbage fra sin position som præsident for NRA.

Ingen kommentarer:

Installer gossipguide på din side