fredag den 23. maj 2008

Coster-Waldau er udødelig!


Den danske skuespiller Nikolaj Coster-Waldau spiller den udødelige hovedrolle i en amerikansk tv-serie kaldet ’New Amsterdam’, der snart toner frem på de danske skærme.

Nikolaj Coster-Waldau, der tidligere har spillet med i Hollywood-produktioner som ’Black Hawk Down’ og ’Kingdom of Heaven’, spiller den geniale drabsdetektiv John Amsterdam i serien ’New Amsterdam’.

Serien er dog ikke den sædvanlige omgang mordmysterier, da der er et twist på historien: John Amsterdam er udødelig efter han reddede han en indianerpiges liv under en massakre på hendes stamme i 1642. Som tak gjorde hun ham udødelig ved hjælp af en ældgammel trylleformular. CSI møder 'Heksene fra Warren Manor'.

Og det bliver endnu bedre. Fortryllelsen betyder, at John Amsterdam kun kan ældes, hvis han finder sin eneste ene, og da han en dag får et hjerteanfald ved han, surprise, at hun må være nær...

'New Amsterdam' har premiere på TV3 mandag den 26. maj kl. 21.00.


Ingen kommentarer:

Installer gossipguide på din side