fredag den 16. maj 2008

PETA: boykot Speed Racer


Den tyske afdeling af dyrerettigheds-gruppen PETA opfordrer til boykot af filmen ’Speed Racer’, efter det er blevet afsløret, at en chimpansen fik tæv på settet.

Wachowski-brødrene, der sammen instruerede ’Matrix’-triologien, har ikke haft stor succes med deres genindspilning af tegneserien ’Speed Racer’. Filmen har fået en lunken modtagelse af publikum og anmeldere, men nu fremprovokerer den ligefrem vrede i dele af befolkningen.

Det er de tyske PETA-folk, som er helt oppe i det røde felt, efter en kilde fra produktionsholdet ”sladrede” om en episode under optagelserne, hvor en dressør slog en chimpanse, der spiller med i filmen.

Chimpansen havde bidt en af de unge skuespillere og dyrepasseren slog ud efter dyret i ”en ukontrolleret impuls”. PETA har lagt sag an mod filmens producent for dyremishandling.

Ingen kommentarer:

Installer gossipguide på din side