lørdag den 8. november 2008

Line Baun Danielsen single igen !



Kilder tæt på kendis-parret afslører overfor Ekstra Bladet, at parret Helveg/Baun Danielsen ikke længere er sammen, og at de to faktisk ikke har været sammen i et stykke tid.

Morten Helveg mødte alene op til det valgarrangement, som blev holdt på Hotel Marriott i forbindelse med det amerikanske valg i tirsdags.

Også tv-værtens naboer har bemærket, at Helvegs bil ikke længere holder foran Line Baun Danielsens villa i Gentofte.

Ingen af parterne i sagen har lyst til at kommentere på bruddet, men de bekræfter begge, at de ikke længere er et par. Kilder tæt på de to hovedpersoner siger, at bruddet ikke kommer som en overraskelse, da de hele tiden har været meget forskellige.

Romancen mellem de to blev første gang bemærket, da danske turister så dem gå hånd i hånd i Berlin i maj måned i år.

fredag den 26. september 2008

Anne Mette Fogh: Anders syntes jeg er sexet



Anders syntes jeg er sexet ...

Dansepartner, Thomas Evers Poulsen, græd af glæde, da danse parret sidste fredag gik videre.
Men Thomas er ikke den eneste der komplimenterer Anne-Mette Fogh, de største komplimenter kommer fra hendes mand.

- Anders sov, da jeg endelig kom hjem fra vores ’afterparty’, men modtagelsen lod mig alligevel ikke i tvivl om, at han havde været stolt af min indsats i rumbaen. Han havde nemlig pyntet med flag, og så lå der et dejligt, lille brev på bordet til mig., skriver statsministerfruen i sin klumme i Ekstrabladet.

- Næste dag, da vi fik talt sammen, fortalte han tilmed, at han syntes, at jeg så rigtig sexet ud i den korte rumbakjole. Faktisk syntes han, at den klædte mig vanvittigt godt, skriver hun

Kamilla Bech Holten Bisat


Peter Mygind var opløst af gråd, da Kamilla Bech Holtens kiste blev båret ud af kirken.

Efter gudstjenesten i Frederiksberg Kirke blev Kamilla Bech Holtens hvide kiste båret ud og efterfølgende kørt væk.

Det var et meget stærkt øjeblik for Kamillas nærmeste. Vennen gennem mange år, skuespilleren Peter Mygind var opløst af gråd, da Kamillas kiste blev båret ud af Frederiksberg Kirke efter gudstjenesten. Sammen med venner og familie stod han tilbage længe efter kisten var blevet kørt væk.

Kamillas eksmand Kasper Bech Holten, som var med til at bære kisten ud af kirken, forsvandt kort efter bilen med Kamillas kiste var kørt, men mange pårørende blev længe stående og græd.

Foran kirken stod Kamillas efterladte og krammede og trøstede hinanden i den store sorg, inden de gik videre til en restaurant i nærheden.

lørdag den 16. august 2008

En Madonna fylder 50 år



Normalt er Madonna en kvinde, der kan klare lidt af hvert. Hun kan tåle mosten, næsten uanset hvad der sker eller siges om hende og altid med et rapt svar til genmæle.

Men på det seneste har hun ikke været i kampform. På lørdag fylder popikonet 50 år, og noget kunne tyde på, at hun er ramt af en midtvejskrise. Hun har ikke virket glad i lang tid og ser tynd og indfalden ud.

Madonna har altid været i god form, så mon ikke det blot er en kort periode, hun skal igennem.

Men at der er krise, er et faktum, for det bekræftes af folk omkring hende, at hun har det elendigt. Hun har svært ved at håndtere problemerne på hjemmefronten, og det har skabt mange rygter – ikke mindst, at hun skal skilles fra sin mand gennem syv år, Guy Ritchie, som fylder 40 år i næste måned. Samtidig svirrer rygter om, at hun har haft en hed affære med den amerikanske baseballstjerne Alex Rodrigues, og at deres eskapader endda er blevet videofilmet.

Klinker skårene

Madonnas problemer er også gået ud over folk omkring hende. Lørdag i næste uge begynder hun en længere koncertturné, og under prøverne har hun været ret umulig over for sine omgivelser. Hun har fyret et par dansere, mens andre på turholdet har truet med at sige op, hvis hun ikke finder kammertonen.

Nu vil hun og Guy Ritchie prøve at redde ægteskabet ved ganske enkelt at gifte sig igen. Kilder tæt på Madonna siger, at det netop vil ske i forbindelse med hendes fødselsdag.

Det bliver i så fald et bryllup efter kabbalah-sektens ritual og regler. Madonna er helt opslugt af denne jødiske tro, men det er Guy Ritchie absolut ikke. Dog går han på kompromis og lader hende få sin vilje, hvis det kan redde deres forhold.

Især Guy vil gå langt for at undgå skilsmisse. Han er far til sønnen Rocco på otte, og drengens ve og vel ligger ham stærkt på sinde. Madonnas datter, Lourdes på snart 12, som hun fik med Carlos Leon, er derimod en mors pige, og den adopterede Malawi-dreng, David på to år, er også mest Madonnas afdeling.

Milliardær

Gennem sine mange år som verdens popdronning har Madonna altid været i søgelyset. Hun har aldrig været bange for at gøre ting, som andre ikke turde – både de frække og de kontroversielle som at hænge på et kors på scenen. Og hun har aldrig taget sig af, hvad folk mente om det.

Hendes fanskare er stor, hendes album sælger godt, og koncerterne er udsolgt. Hun ejer boliger i Los
Angeles og New York samt i og uden for London.

Det skønnes, at hun er god for omkring tre milliarder kroner, så hun mangler ikke noget, men rigdom er ikke alt. Den har i hvert fald ikke gjort Madonna glad i den senere tid.

Hendes millioner af fans håber, hun snart smiler igen, så hendes godt tre måneder lange fødselsdagsturné bliver en succes.

mandag den 21. juli 2008

Mere mystik om Paris bryster



Mere mystik Paris barm

Paris Hilton besøgte i weekenden - LA-klubben 'Coco de Ville',
Paris var iført en super sexet lyserød kjole – men det var ikke kjolen der trak den store opmærksomhed – det var hendes barm...
Tyske Bild tager nu fat om emnet og har spurgt en skønhedskirurg om, hvad der er op og ned i sagen om Paris Hiltons bryster.

- Den udskæring ser mistænkelig ud. Men når man kigger nærmere efter, så er de ikke symetriske, og det venstre bryst ser fladt ud. Så min teori er, at hun ikke er blevet opereret. Hun har haft en super-push-up på, siger doktor Axel Neuroth til avisen Bild.

Men Paris har tryllet før som det kan ses på billedet...

fredag den 18. juli 2008

Jordnas Nye bryster






Jordans nye bryster sælger hendes bog..

Ny bog og nye bryster - "Katie Price" hedder bogen, som er Jordans rigtige navn.
I går aftes var der launch på den nye bog i central London, bogen skulle være en biografi af den celebre personlighed.
I anledningen havde Jordan fået lavet sin nye barm, barmen var dog denne gang blevet mindre og ikke stører.. Men den skulle luftes og det gjorde Jordan efterfølgende på natklubben Movida.
På pressemødet annoncerede hun yderligere at hun ville deltage i næste års London Marathon...

Vi får se om hende nye bog bliver en ”Breast Seller” – og mon ikke et kreativt firma kunne få promoveret en ny sports BH – når Jordan skal løbe sit Marathon..

fredag den 11. juli 2008

Onside-vært: ryg joint på stadion


’Onside’s Peter Palshøj mener, at det er helt fint at ryge joints når man er på de danske fodboldstadions.

Den blonde vært fra TV3’s ’Onside’, Peter Palshøj, gav sin uforbeholdne mening om hash og fodbold til mandebladet ’FHM’.

”Jeg mener ikke, at det at gå til fodbold skal være ligesom at gå på legepladsen med sine børn. For der skal fandme være nerve. Der skal fandme være råben. Og der må gerne lugte af hash og øl,” siger han i interviewet, der kan læses i denne måneds udgave.

’FHM’-journalisten havde spurgt ind til sikkerhedsniveauet på de danske stadions, men pludseligt drejede samtalen han på joints:

” Jeg synes, det er meget ærgerligt, hvis al balladen gør det sværere for den helt almindelige fodboldfan, der godt kan lide at drikke nogle øl, godt kan lide at ryge en joint og godt kan lide at råbe og skrige – åltså gå til fodbold,” siger Peter Palshøj.

Pamela i Big Brother

Brystbomben Pamela Anderson er rykket ind i den australske version af ’Big Brother’ til stor glæde for mændene down under.

Den amerikanske ’Baywatch’-babe har taget et smut forbi Australien for at deltage i realityshowet ’Big Brother’. Det var noget som mændene, der har været spærret inde i huset i 73 dage, blev glade for.

Iført stiletter og en lille rød kjole mødtes Pamela med de kåde drenge. Rory, en heldig mandlig deltager, var den første til snakkemed superstjernen – og han udbrød:

”Meget flot, Big Brother. Drengene elsker det!”

Se hvordan det går for sig, når en blond babe går down under:

Ny dansk provo-tegnefilm

Holdet bag den kontroversielle tegnefilm 'Terkel i knibe' er klar med endnu en omgang animationsballade.

'Rejsen til Saturn' hedder den nye film, som store navne som Casper Christensen, Iben Hjejle, Frank Hvam, Peter Belli, Ali Kazim og Lasse Rimmer har lagt stemmer til.

Filmen foregår ude i verdensrummet, hvor danske helte sætter livet på spil for at forsvare de danske værdier: hjørnesofaen, kolonihaven og den kølige pilsner.

Per, en helt normal fyr, bliver sendt til Saturn på et afbud, men det viser sig, at planeten allerede er blevet koloniseret. Han er nu den eneste, der kan redde Moder Jord og Danmark mod en enorm trussel fra rummet.

'Rejsen til Saturn' har premiere fredag den 26. september.




onsdag den 25. juni 2008

Voice-værtinder fyret


To gange Stine (Stine Kronborg og Stine Ternstrøm) er blevet fyret fra ‘The Voice TV’ på grund af “omstruktureringer”.

De to babes, der har været grunden til en stor del af musikkanalens succes, kan ikke længere ses på skærmen på ’The Voice’-kanalen.

”Det hele skete uden dramatik og på en overraskende god måde. Vi er begge glade for den gode behandling og ikke mindst de ord vi fik med os på vejen, og faktisk gik vi glade og lettet derfra,” siger Stine Kronborg om fyringen til ’MSN Starlounge’.

Efterfølgende sendte Voice-redaktørerne en e-mail ud til samtlige medarbejdere, hvor de takkede de tidligere værtinder for tro tjeneste:
”Vi har været meget tilfredse med det arbejde, de har udført, og vi skylder især Stine T. og Stine K. en stor del af æren for den store succes The Voice TV har opnået,” lød det i e-mailen.

Den officielle grund til fyringen var "omstruktureringer".

Stine Ternstrøm kom til SBS TV i 2004 som vinder af tv-programmet ’TV Akademiet’, hvor hun skulle være vært for TV Danmark.

Stine Kronborg begyndte på The Voice TV i 2005

Hugh Hefners homo-fortid



Hugh Hefner har haft et vildt sexliv – og ikke kun med kvinder, hvis man skal tro en ny biografi skrevet af forfatteren Steven Watts.

’Mr. Playboy: Hugh Hefner and the American Dream’ hedder bogen, der kommer med nogle chokerende afsløringer om playboy-kongens liv.
Ifølge Watts var Hefner så tørstig efter seksuelle erfaringer, at han prøvede at have sex med en anden mand. En aften i Chicago fik han et tilbud fra en fyr og tænkte ”så skidt da”. Så vidt jeg ved, gav fyren ham kun et blowjob, skriver forfatteren.

Det er ikke den eneste kontroversielle historie, der kan findes i bogen. Blandt andet berettes der også om en aften, hvor Hefner havde en trekant med sin bror og dennes kone.

” Der blev lavet en firkant med hans bror Keith og dennes kone Rae en aften. Men mens Millie, Hughs første kone, endte med at bakke ud, knaldede Hugh med sin egen svigerinde,” skriver Watts.

Bogen, der angiveligt har Hefners velsignelse, udkommer til oktober, dog foreløbig kun i USA.

Husk du kan se mere til playboy’en i ’Hugh Hefners playboypiger’, der sendes mandag-fredag 18.25 på ’Kanal 5’.

Pelé overfaldet af røvere


Den legendariske fodboldkunstner Pelé blev tvunget til at udlevere sin guldkæde, mobiltelefon og sit ur til en brasiliansk bande røvere.

Den 13. Juni blev Pelé røvet tæt på byen Santos i den sydlige stat Sao Paulo. Fodboldlegenden sad på passagersæden i en bil, der blev stoppet af 10 unge bevæbnede mænd.

Pelé rullede vinduet ned og forklarede hvem han var, men lige lidt hjalp det – han måtte give røverne alle sine værdigenstande, skriver nyhedsmagasinet ’Veja’.

Senere gik det op for røverne, at de havde stjålet fra en fodboldguddom og afleverede derfor nogle af tingene tilbage.

Pelé, hvis rigtige navn er Edson Arantes do Nascimento, meldte ikke sagen til politiet og derfor ser historien først dagens lys nu.

Elegant kuglestøder danser vildt


De kendte mænd er fundet og klar til at hoppe i danseskoene - Kenneth Carlsen, Joachim B. Olsen, Søren Bregendal, Hans Pilgaard og Oliver Bjerrehuus, udgør de mandlige kendte, som skal kæmpe om 'Vild med dans'-trofæet

"Jeg glæder mig meget, for jeg elsker at danse. Udfordringen bliver at huske trinene og koreografien, for jeg er ikke vant til "organiseret dans". Jeg freestyler, når jeg går i byen, og jeg indtager gerne dansegulvet. Dans gør mig i godt humør, og jeg elsker musik," siger den tidligere tennisspiller Kenneth Carlsen. Carlsen skal danse med en ny danser i "Vild med dans"-regi: Katrine Bonde.

Endnu en sportsmand har takket ja til at medvirke i "Vild med dans", og for den OL-aktuelle kuglestøder Joachim B. Olsen bliver det noget af en udfordring.

"Det er ikke kun en udfordring. Det er også grænseoverskridende, for jeg har aldrig rigtig danset. Men når man får tilbud om at danse med Marianne Eihilt, siger man ikke nej. Hende er jeg helt tryg ved," siger det danske OL-håb, som netop får sidste års 'Vild med dans'-vinder som sin læremester.

Yngste mand i feltet bliver sanger og skuespiller Søren Bregendal, som både er kendt fra boybandet C21 og fra tv-serien "2900 Happiness".
"Det bliver fantastisk at få lov til at danse med en dygtig danser. Jeg elsker at danse, og jeg har indtryk af, at folk har det sjovt, og at det er en fest at være med i 'Vild med dans'," siger Søren Bregendal. Han skal danse med Ashli Williamson, der også debuterer i "Vild med dans".

Den fjerde mand, der går på dansegulvet til efteråret, er tv-værten Hans Pilgaard.
"Jeg kommer til at se én af mine dæmoner i øjnene. Det er en kæmpe overvindelse at skulle være med i "Vild med dans". Mine dansekundskaber ligger et sted mellem Peter A.G. og Michael Bundesen," siger Hans Pilgaard og understreger, at det er kærlig ment.

"Hvis jeg er ude til et selskab, byder jeg ikke værtinden op. Hvis jeg bliver budt op, kan jeg godt finde på at fake en skade. Jeg danser først, når alle andre også er på gulvet, og hvis jeg har fået noget at drikke. Når det er sagt, glæder jeg mig til at skulle være med i 'Vild med dans', "siger Hans Pilgaard, som holder ferie og dermed er offline frem til august. Tv-værten skal danse med Mie Moltke.

Den femte og sidste af de mandlige medvirkende er fotomodellen og musikeren Oliver Bjerrehuus, som blev offentliggjort i torsdags sammen med statsministerfrue Anne-Mette Rasmussen. I 'Vild med dans' skal Oliver Bjerrehuus danne par med Victoria Franova.

mandag den 16. juni 2008

Damgaard i nyt TV-show.. !



IT-milliardæren Erik Damgaard har netop sagt ja til at medvirke i en portrætserie på DR 2.

Udmeldingen fra Erik og Annis var ellers at deres forhold blev ødelagt af mediestormen oven på "Erik og Anni goes to Hollywood".

Programserien, som Damgaard skal medvirke i, skal skildre en række kendte danskere som har tiltrukket sig offentlighedens opmærksomhed.

– Jeg går aldrig fra Anni igen, har han netop udtalt til Ekstra Bladet.

Med sit ja til endnu en omgang på danskernes TV-skærme, kunne noget tyde på at Hr. Damgaard ikke er så ked af medierne endda.

onsdag den 4. juni 2008

Megan Fox: elsker sex


Megan Fox er glad for lidt sexy-timeeee....

”Jeg har en libido som en teenage-dreng. Jeg vil hellere have sex hele dagen end at forlade huset,” siger hun til ’FHM’.

Og det er forståeligt, når kæresten er ingen ringere end ‘Beverly Hills 90210’s hippeste skuespiller og et af de største øjeblikke i hvid rapmusik, Brian Austin Green.



George Lucas' datter kan tæve dig...


‘Star Wars’-skaberen George Lucas' 27-årige datter, Amanda Lucas, debuterede som kvindelig kæmper ved en event kaldet ’Princess of Pain’, der foregik på New Zealands ‘Auckland Boxing Association Stadium’.

Selvom Amanda har spillet små roller i tre ’Star Wars’-film, valgte George Lucas’ datter ikke at gå i farmands fodspor, da hun kastede sig over en karriere som mixed martial arts udøver. Hun er trænet i brasiliansk jiu-jitsu, Muay Thai og kickboksning.

I sin jomfru-kamp, der blev filmet til et realityshow om kvindelige kæmpere, var hun oppe imod den New Zealandske kickbokser, Nicole Kavanagh.

Amanda ’Powerhouse’ Lucas kan åbenbart slå dig ud med et enkelt slag, selvom øgenavnet nok skulle have været nærmere ’Chewbacca’.

tirsdag den 3. juni 2008

DR klar med nyt talentshow


DR er klar med endnu et talentshow, der vil tage Danmark med storm.

DR leverer en underholdende omgang ’public service’ – kanalen har lige afrundet det utroligt populære ’X Factor’, men er allerede klar til en ny omgang talentkonkurrence, ’Talent 2008’.

Hvor X Factor havde fokus på star quality i form af sangtalent, åbner ’Talent 2008’ op for et langt bredere udsnit af den danske talentmasse: I ’Talent 2008’ er der ingen grænser for, hvad man kan optræde med, blot talentet er stort nok.

Men man får kun én chance – hvis de tre dommere alle vender fingeren ned, er man ude af konkurrencen.

Værten bliver ’Voice’-radioværten Morten Herforth, der gennem det sidste år har arbejdet på 'Morgenfabrikken', sammen med Uffe Holm, Pernille Fals Bahrt og senest Julie Ølgaard.

Dommerne til det ’Talent 2008’ er også fundet: Det er Peter Aalbæk, multikunstneren Martin Hall og musicalstjernen Julie Steincke.

Du kan komme med til audition, hvis du mener, at du har et specielt talent. Her er en liste over hvor prøverne foregår:
Den 4. juni 2008, kl. 14.00 - Bryggen, 7100 Vejle
Den 4. juni 2008, kl. 14.00 - Torvet, 4800 Nykøbing F
Den 4. juni 2008, kl. 15.00 - Torvet, 3700 Rønne
Den 6. juni 2008, kl. 16.00 - Helsingør Bycenter, 3000 Helsingør
Den 6. juni 2008, kl. 13.00 - Rådhustorvet, 7000 Fredericia
Den 6. juni 2008, kl. 13.00 - Viby Centret, 8260 Viby J
Den 7. juni 2008, kl. 10.00 - Gågaden i Brønderslev, 9700 Brønderslev
Den 7. juni 2008, kl. 11.00 - Bibliotekstorvet, 2635 Ishøj
Den 7. juni 2008, kl. 10.00 - Kvickly torvet, 5500 Middelfart
Den 11. juni 2008, kl. 12.00 - Lyngby Storcenter, 2800 Kgs. Lyngby
Den 12. juni 2008, kl. 15.00 - Rådhustorvet, 6400 Sønderborg
Den 13. juni 2008, kl. 13.00 - Søndercentret, 7800 Skive
Den 13. juni 2008, kl. 12.00 - Torvet, 9690 Fjerritslev
Den 13. juni 2008, kl. 13.00 - Hanstholm Centret, 7730 Hanstholm
Den 14. juni 2008, kl. 10.00 - Randers Storcenter, 8900 Randers
Den 14. juni 2008, kl. 10.00, Slotsarkaden, 3400 Hillerød
Den 14. juni 2008, kl. 10.00, Hvidovre Stationscenter, 2650 Hvidovre

Remee bryder med kæresten


Det er slut mellem super-produceren Remee og kæresten gennem 7 år, Maria Lenander. De er flyttet fra hinanden, meddeler de i dag i en pressemeddelelse.

Grunden til bruddet er stadig ikke blevet afsløret, men ifølge parret selv skete det ganske udramatisk.

Parret, der har kendt hinanden siden 2001 og boet sammen de sidste tre år, besluttede for et par måneder siden, at Maria skulle flytte fra deres fælles hjem på Frederiksberg.

Remee bliver boende i villaen, mens Maria er flyttet ind i en lejlighed, dog i nabolaget på Frederiksberg.

Jack Black er far igen


Den hyperaktive komiker Jack Black er blevet far for anden gang - hans kone Tanya Haden har født deres anden barn, bekræftede Black under et pressemøde for hans seneste film ’Kung Fu Panda’.

”Jeg har fået en ny. Den spiser hver tredje time,” sagde Black kortfattet under pressemødet.

Den sexede ’School of Rock’-stjerne ville ikke afsløre flere detaljer om hverken navn eller køn, men til gengæld snakkede han om sin rolle som far og den to-årige storebror, Samuel.

”Man må lade hvert eneste øjeblik tælle med babyer, når man arbejder. Man får en time om morgenen og en time om aftenen, og man må få så meget ud af det som muligt,” siger han.

Yves Saint-Laurent RIP


Den berømte modeskaber Yves Saint-Laurent er død i en alder af 71 år.

Ifølge Saint-Laurents ven og forretningspartner, Pierre Bergé, døde den 71-årige franske designer i går i sin lejlighed i Paris efter længere tids sygdom.

Yves Saint-Laurent kunne allerede i 1962 præsentere sin første kollektion under eget navn, og siden dengang er YSL-imperiet vokset støt og blev et af det 20. århundredes helt store trendsættere. På trods af den store succes – eller måske på grund af den – fik Laurent problemer med depressioner og et stort alkoholmisbrug.

”Berømmelsen har ødelagt ham,” sagde Pierre Bergé engang om vennens og partnerens nedtur.

Efter at have været en af de helt store spillere på modescenen igennem fire årtier trak Yves Saint-Laurent sig tilbage i 2002.

50 Cents hjem i brand


Gangsta-rapperen 50 Cent's luksuriøse hjem på Long Island, New York, er brændt ned til grunden efter en voldsom ildebrand. Politiet har mistanke om, at branden er påsat.

50 Cent, med det borgerlige navn Curtis Jackson, var ikke selv til stede, da hans mondæne hjem i New York pludseligt stod i flammer - og brændte ned til grunden i løbet af 45 minutter. Det var var ekskonen Shaniqua Tomkins og parrets 10-årige søn i hjemmet derimod, og måtte indlægges med røgforgiftning.

Huset er centrum i en bitter skilsmissestrid mellem Curtis og Shaniqua, og vidner så rapperen i et ophedet skænderi med ekskonen samme aften som branden, skriver 'ABC news'.

50 Cent fik beskeden om branden, mens han var på filmoptagelse i Louisiana, og rapperens talsperson udtaler:

"Curtis Jackson er utrolig taknemmelig for, at alle, deriblandt hans søn Marquise, er reddet ud i god behold fra den brændende hus. Han har fuld tillid til, at myndighederne undersøger sagen til bunds og spændt på at få en rapport om resultaterne af undersøgelserne."

Fy, Per Fløng


TV 2-vejrmanden Per Fløng blev sat på plads af chefen, efter han er kommet med flere kontroversielle udtagelser på sin blog.

Per Fløng har fået en skideballe af TV2's programchef, da vejrmanden anbefalede dødsstraf i Fritzl-sagen på sin blog, der hører til under TV 2's brand.

"Jeg har snakket med Per Fløng og gjort klart, at man skal tænke sig om, når man skriver under TV2’s varemærke," siger programchef Keld Reinicke til 'EB'.

Per Fløng har tidligere brugt sin blog til at kritisere religiøse mennesker. Det betød, at TV2 sidste besluttede, at ingen medarbejdere må udtale sig politisk i TV2-regi.

Sagen for dog ikke større konsekvenser for den populære vejrmand.

torsdag den 29. maj 2008

Slut mellem Kira og Graversen


Efter næsten tre år er nøgenmodellen Kira Eggers forhold til den danske fodboldspiller Thomas Graversen gået i stykker.

”Jep. Jeg er single igen. Efter snart tre år med Thomas er vi gået fra hinanden,” skrev Kira på sin blog i går aftes. Hun understreger, at der ikke kom en tredje person mellem dem.

”Der er ingen kogte kaniner, trekantsdramaer eller noget. Kun to mennesker der besluttede sig for at de vil andre ting med deres liv nu og ikke ser den anden i det. Simpelt,” skriver hun.

Den kendte stripper vil dog ikke uddybe grunden til, at de besluttede at gå fra hinanden – faktisk har hun valgt selv at offentliggøre bruddet for at undgå spekulationer i medierne.

”Jeg skriver det her, fordi jeg ved at samtlige af landets journalister læser min blog og i stedet for spekulationer, vil jeg hellere sige det som det er og få det overstået,” skriver hun således.

Danmarks skønneste naturlighed


I aften er der finale i modelkonkurrencen ’Miss Aquadorable’, hvor Danmarks mest naturlige skønhed skal kåres.

Siden den 6. februar 2008 har alle danske piger haft mulighed for at melde sig til modelkonkurrencen hos Aqua d’or på hjemmesiden www.aquadorable.dk, hvor der ledtes efter Danmarks mest naturlige skønhed.

Over 6500 piger tilmeldte sig konkurrence, men nu er de blevet kogt ned til blot fem finalister, der skal kæmpe om 1. pladsen – og hovedpræmien på 100.000 kroner. Samtidig bliver vinderen Aqua d’ors kampagneansigt i et år.

Hvem den endelig vinder bliver, vil seerne og web-brugerne sammen med dommerpanelet afgøre i den store Galla-finale, der bliver afviklet direkte på TV3.

Dommerne er den tidligere topmodel og TV3-vært Anne P, koreografen, Hanne Jacobsen, og Christian Bitz, fotomodel og cand.scient i ernæring..

onsdag den 28. maj 2008

90210: Donna er tilbage


Nu er det sikkert: Tori Spelling skal spille sin gamle karakter Donna Martin i den nye udgave af ’Beverly Hills 90210’.

Aaron Spelling var produceren bag en af 90’ernes mest populære serier, der gjorde postnummeret 90210 verdenskendt. Det var nok mest den indflydelsesrige far, der gjorde, at Tori fik rollen som dydsmønstret, Donna Martin.

Selvom Aaron er død er efternavnet Spelling stadig nok til, at Tori kan få en rolle i den kommende udgave af ’Beverly Hills’. I første omgang blev hun ikke inviteret med til den nye version af ’Beverly Hills 90210’, men efter hun gik frem i offentligheden og udtalte, at hun gerne vil gøre sin afdøde far stolt, blev hun pludseligt sat på rollelisten.

I serien er Donna er blevet nogle år ældre og har erhvervet sig en hip tøjbutik i Beverly Hills. Det ser dog ud til, at Donna kun bliver en gæsterolle, skriver Usmagazine.com.

Husk du kan se de klassiske episoder af 'Beverly Hills 90210' på TV2.

Erik og Anni sammen igen


Rygterne går endnu engang om kendisparret Erik og Anni. Kilder tæt på parret afslører, at de har fundet sammen igen.

Danmarks svar på Barbie og Ken, rigmanden Erik Damgaard og bordelmutteren Anni Fønsby, skulle have været gift den 24. maj, men efter megen hurlumhej, blev den romantiske ceremoni aflyst og i stedet brød parret med hinanden. Nu afslører en anonym kilde til ’Se og Hør’, at parret er begyndt at date igen.

Anni har den seneste tid søgt ly i Tyrkiet, hvor hun har sundet sig oven på den hæsblæsende mediestorm, der raser om hendes person i Danmark. Efter en lille ferie er hun vendt tilbage til Danmark – og til sin tidligere forlovede.

De to kendisser blev spottet sammen på en forlænget weekend på deres stutteri i Nordsjælland, og Erik bekræfter, i følge ’Se og hør’, kærligheden i en sms til en af bladets journalister.

tirsdag den 27. maj 2008

Lars Hjortshøj vært på skandaleshow


Komikeren Lars Hjortshøj bliver vært for TV3’s kontroversielle gameshow ’Sandhedens Time’, der går ud på at afsløre deltagernes mest intime hemmeligheder.

Når TV3 til efteråret præsenterer seerne for et af tidens mest omdiskuterede program-formater, "Moment of Truth", bliver det med den 40-årige Lars Hjortshøj som vært. Lars Hjortshøj blev ansat på TV3 i april 2008 - og det var netop med dette helt unikke program for øje.

Programformatet "Moment of Truth" kommer på TV3 til at hedde "Sandhedens Time". Det går i al sin enkelthed ud på, at en deltager skal tale sandt om sig selv og sit liv og besvare en række spørgsmål om samme.

Spørgsmålene bliver sværere og sværere at besvare - men taler man sandt, kan man vinde 500.000 kroner. Hver uge sidder en ny deltager klar i studiet. Alle deltagere udsættes for en løgnedetektor. Taler man usandt, ryger man ud. Taler man sandt, går man videre. Nogle gange vil sandheden måske være ilde hørt, men man når ligesom i den virkelige verden oftest længst ved at sige sandheden. Og i TV3s program tæller kun sandheden.

"Vi er i fuld sving med at planlægge den danske version og er lige nu ved at finde deltagere til programmerne. Jeg glæder mig meget til at komme i gang - og jeg kan som vært garantere, at det bliver både overraskende, underholdende og medrivende TV,” siger Lars Hjortshøj om showet.

Og komikeren er enig i den pædagogiske lektion i showet:

”Heldigvis er jeg opdraget med, at man kommer længst ved at tale sandt - og det må man sige, i den grad er tilfældet i dette program".

Sydney Pollack er død


Sydney Pollack, den Oscar-vindende filminstruktør og skuespiller, er død af kræft i en alder af 73 år.

Mandag var den sidste dag i Sydney Pollacks liv, der gennem længere tid har kæmpet mod mavekræft.

Pollack var en meget aktiv skikkelse i Hollywood – både foran og bagved kameraet. I 1985 vandt han en Oscar for bedstre instruktion og bedste film for ’Mit Afrika’ om den danske forfatter Karen Blixen. Filmen havde Meryl Streep og Robert Redford i hovedrollerne.

Ud over at instruere spillede Pollack også selv med i en række film. Senest kunne han ses i filmen 'Michael Clayton' fra 2007.

Pollack efterlader en enke og tre børn.

mandag den 26. maj 2008

Paradise: Nick og Dianas forhold saboteret


Vinderne af ’Paradise Hotel’ 08 begyndte at date efter hjemkosten til Danmark, men måtte se deres forhold saboteret af for mange nysgerrige personer.

Nick og Diana flirtede en hel del på hotellet i Mexico, men det var først da de kom tilbage til Danmark, at de gjorde alvor ud af de uskyldige lege. Dog blev forholdet spoleret af presset udefra.

”Vi så hinanden gennem noget tid, men fandt ud af, at det ikke gik. De andre deltagere blandede sig hele tiden, og det blev bare for meget af det gode. Vi skulle nok bare have ladet det blive ved venskab, for i virkeligheden vil vi begge to helst nyde singlelivet lige nu,” fortæller 25-årige Nick til ’Se & Hør’.

Det var Diana, der ikke kunne klare presset og derfor droppede at tage det sidste skridt med Nick.

”Jeg fik bare trukket det hele ned over hovedet. Jeg boede hos Nick nogle dage, da jeg kom til København, og så skete der bare noget imellem os. Men alle blandede sig, og jeg kunne slet ikke overskue, om det bare var et rigtig dejligt venskab eller mere end det,” siger hun.

Nick og Diana var det første vinderpar i 'Paradise Hotel's historie, der valgte at dele hovedpræmien.

Dine hemmeligheder for penge

Det kontroversielle show ’Moment of Truth’, der har skabt store overskrifter i USA og Sverige, er på vej til de danske skærme.

Intet er helligt i det skandaløse gameshow, der hedder ’Sandhedens Time’ på dansk, der handler om at afsløre deltagernes mest intime hemmeligheder på live TV, mens en løgnedetektor er dommer for om de taler sandt, og dermed kan vinde pengepræmier.

Programmet skabte stor røre i Sverige, da en deltager afslørede, at han havde været utro, mens kæresten sad lige over for. Parret gik efterfølgende fra hinanden og de vandt kun 70.000 kr. for deres besvær...

Nu har TV3 købt rettighederne til gameshowet og overvejer i denne tid, hvordan de skal forme den danske version af programmet.

Klik ind på TV3, hvis du vil tilmelde dig.

Se video fra den amerikanske udgave af showet, hvor en deltager ødelægger sit ægteskab i jagten på penge:



lørdag den 24. maj 2008

Gravid Alba lyn-gift


Højgravide Jessica Alba er blevet hemmeligt gift med kæresten Cash Warren

Dårligt nyt til mænd verden over: den meget lille chance for at score Jessica Alba er blevet meget mindre... Den 27-årige babe har giftet sig med kollegaen Cash Warren.

Denne mandag blev den gravide Alba officielt gift med Warren, efter en 40 minutter lang romantisk ceremoni. Det var så lang tid det tog at udfylde papirerne på Beverly Hills’ rådhus....

Det kendte par havde besluttet at gennemføre vielsen uden den store hurlemhej, og havde kun inviteret den nærmeste familie.

Cash Warren og Jessica Alba begyndte at date mens de indspillede ’Fantastic Four’-filmen. Det rygtes, at parret brød gennem en længere periode, efter Cash havde været Alba utro.

Indiana Jones 5?


Selvom Harrison Ford har rundet de 66 år, føler han sig bestemt ikke for gammel til rollen som den kække eventyrer, Indiana Jones. Faktisk er han klar, hvis Steven Spielberg og George Lucas vil lave en femte film – bare der ikke går tyve år igen, som Ford bemærkede i et interview i USA.

Lucas og Spielberg, der sammen forfattede manuskriptet til ’Indina Jones og krystalkraniets kongerige’, har mod på at fortsætte med Indy.

”Selvfølgelig, jeg sagde, at den tredje 'Indy' ville blive den sidste. Og det er det jo tydeligvis ikke. Så jeg kan ikke kommentere, hvorvidt den fjerde bliver den sidste eller ej. Jeg er ikke ude på at genopfinde hjulet. Jeg vil bare fortsætte sagaen, ” sagde instruktør Steven Spielberg til ’Chicago Sun Times’.

Anmeldere verden over har taget godt i mod den seneste Indiana Jones-film, så det er ikke usandsynligt, at der bliver fulgt op på successen. Nogle rygter går på, at Indiana Jones vender tilbage som en birolle á la Sean Connery i 'The Last Crusade'.

fredag den 23. maj 2008

Coster-Waldau er udødelig!


Den danske skuespiller Nikolaj Coster-Waldau spiller den udødelige hovedrolle i en amerikansk tv-serie kaldet ’New Amsterdam’, der snart toner frem på de danske skærme.

Nikolaj Coster-Waldau, der tidligere har spillet med i Hollywood-produktioner som ’Black Hawk Down’ og ’Kingdom of Heaven’, spiller den geniale drabsdetektiv John Amsterdam i serien ’New Amsterdam’.

Serien er dog ikke den sædvanlige omgang mordmysterier, da der er et twist på historien: John Amsterdam er udødelig efter han reddede han en indianerpiges liv under en massakre på hendes stamme i 1642. Som tak gjorde hun ham udødelig ved hjælp af en ældgammel trylleformular. CSI møder 'Heksene fra Warren Manor'.

Og det bliver endnu bedre. Fortryllelsen betyder, at John Amsterdam kun kan ældes, hvis han finder sin eneste ene, og da han en dag får et hjerteanfald ved han, surprise, at hun må være nær...

'New Amsterdam' har premiere på TV3 mandag den 26. maj kl. 21.00.


Lohan snaver med pige


Lindsay Lohan kyssede med sin lesbiske veninde, Samantha Ronson, til en fest i Cannes.

Skandale-prinsessen Lohan har længe været gode veninder med musikproduceren Mark Ronsons søster, DJ’en Samantha. Og lige så længe er rygterne gået om hvor tæt deres forhold er.

Nu rapporterer ’Daily Mail’, at Lindsay blev set med tungen nede i halsen på Samantha, mens de var til fest på P. Diddys yacht.

Siden Samantha mødte 'Mean Girls'-skuespillerinden i rehab, har de været meget tætte veninder

Simon i finale


Selvom oddsene var i mod ham, sikrede Simon Mathew sig en plads i finalen i det ’Internationale Melodi Grand Prix’.

Den danske deltagersang ’All Night Long’ blev valgt som en af de ti sange, der skal kæmpe i finalen på lørdag.

”Jeg er meget glad. Det er en oplevelse for livet og det er det, som vi har håbet på og arbejdet for hele tiden,” sagde Simon Mathew til ’Ekstra Bladet’.

Bookmakerne har ikke stor tiltro til den danske sanger – man kan få pengene 100 gange igen, hvis Mathew går hen og vinder. Det stopper dog ikke Simon.

”Jeg troede på det og jeg tror stadig på det. Jeg er meget tilfreds med det, som vi leverede på scenen i aften,” understreger Mathew.

onsdag den 21. maj 2008

Grand Prix: finsk rock igen


Tirsdag aften var en god aften for de nordiske lande, da både Finland og Norge gik videre og er klar til Melodi Grand Prix finalen på lørdag.

Finnerne gentog deres rock-succes og vandt semi-finalen med det hardcore rockband ’Teräsbetoni’, der sang den testestoron-fyldte ’Missä miehet ratsastaa’ (’Hvor alle mændene rider frem’). mens norske Marias ’Hold On Be Strong’ slap gennem nåleøjet med sin ballade.

Begge er klar til den store finale på lørdag, hvor forhåbentlig også danske Simon Mathew sikrer sig en plads i den anden semi-finalen torsdag aften.

Seerne er åbenbart blevet trætte af, at Eurovision er blevet et freakshow, der blev sorteret fra i de lidt for skøre indslag: hverken Irlands syngende kalkun Dustin, Belgiens jodlenummer eller estonernes fjollede sommersang ’Leto Svet’ fik lov til at komme i finalen.


Disse lande er i finalen på lørdag:

Armenien
Azerbaijan
Bosnien/Herzegovina
Finland
Grækenland
Israel
Norge
Polen
Rusland
Rumænien

Der blev sagt farvel til disse lande:

Andorra
Belgien
Estland
Holland
Irland
Moldova
Montenegro
San Marino
Slovenien

Beavis & Butt-Head med rigtige skuespillere!


De nok dummeste tegneserie-figurer nogensinde på TV, Beavis og Butt-Head, kommer ud som spillefilm... med levende skuespillere!

Filmatiseringer af populære TV-serier er på det seneste blevet populære, derfor er Hollywood-bagmænd ved at lave en 'Beavis and Butt-Head'-film med rigtige skuespillere.

Selvom seriens skaber, Mike Judge, i lang tid afviste at ”transfomere” sine animationsfigurer om til rigtige mennesker, har han nu overgivet sig:

”Af en eller anden grund kunne jeg ikke klare tanken om skuespillere som de to bumsede ungersvende og havde det sådan i årevis, men nu synes jeg, der er nok er noget at hente,” siger Judge og røber, at Johnny Depp på et tidspunkt i 1990erne var syg efter at spille Beavis.

Rygterne går, at det er Sean William Scott og Jon Heder der er favoritter til at spille Beavis og Butt-Head i biografversionen.


Dumme tattoos



No Regrets’ er en ny bog med billeder af tatoveringer, som ejeren nok burde fortryde. ’No Regrets’ er sjovt nok også titlen på Stig Tøftings bog om hans mave-tattoo.

Det er en virkelig skidt omgang blæk... Der er bøsse-enhjørninger, ’Party-time’ og Chuck Norris tatoveringer i spandevis. Check ud her

tirsdag den 20. maj 2008

Beverly Hills provo

Så er der landet en promo for den kommende omgang Beverly Hills 90210, der bliver mere "provokerende" end nogensinde... Steve Sanders var ikke provo nok til Jer?

Stadig ingen rapporter om hvornår serien er på danske skærme...


Eurovision: Se videoerne

Årets internationale Melodi Grand Prix bliver skudt i gang i aften, hvor den første semifinale finder sted i Beograd.

Denne aften skal der findes ti finalister - ligesom på torsdag hvor danskernes håb, Simon Mathew, også er med.

De i alt tyve sange samt de fem sange, der allerede har sikret sig en plads i finalen, skal dyste mod hinanden i den store finale lørdag den 24. maj.

Du kan se alle videoerne på Eurovision’s hjemmeside.

Den første semifinale kan ses live på nettet tirsdag aften og onsdag sender DR1 et sammendrag kl. 22.00.

Den anden semifinale - hvor Simon Mathew er med - kan ses live på DR1 torsdag aften kl. 21.00.

Finalen vises live på DR1 på lørdag kl. 21.00



Deltagere i 1. semifinale - sendes forskudt på DR1, onsdag 21. maj, kl. 22.00:

1. Montenegro
2. Israel
3. Estland
4. Moldova
5. San Marino
6. Belgien
7. Azerbaidjan
8. Slovenien
9. Norge
10. Polen
11. Irland
12. Andorra
13. Bosnien og Herzegovina
14. Armenien
15. Holland
16. Finland
17. Rumænien
18. Rusland
19. Grækenland

Deltagere i 2. semifinale - sendes direkte på DR1, torsdag 22. maj, kl. 21.00:

1. Island
2. Sverige
3. Tyrkiet
4. Ukraine
5. Litauen
6. Albanien
7. Schweiz
8. Tjekkiet
9. Hviderusland
10. Letland
11. Kroatien
12. Bulgarien
13. Danmark
14. Georgien
15. Ungarn
16. Malta
17. Cypern
18. F.Y.R. Makedonien
19. Portugal

Cykel-Armstrong dater Goldie-Kate


Goldie Hawns datter, Kate Hudson, er lige gået fra skuespilleren Owen Wilson, men nu rygtes det, at hun er endt op sammen med den tidligere cykelrytter, Lance Armstrong.

Selvom Wilson angiveligt forsøgte selvmord sidste gang Kate Hudson gik fra ham, var hun ikke til at stoppe denne gang: for kort tid siden brød hun med komikeren.

Lance skåler i champagne til dig, Owen.

Ifølge flere kilder i de amerikanske medier, er den syv-dobbelte ’Tour de France’-vinder blevet set sammen med Kate Hudson på kærlighedsferie i Austin, Texas.

Og det var ikke kun de voksne, der hyggede sig – de havde bragt børnene med sig også.

'Almost Famous'-skuespillerinden har en 4-årig søn sammen med eksmand og forsanger i ’The Black Crowes’, Chris Robinson, mens Armstrong troppede op med alle sine tre unger.

Indiana Jones tilbage i topform


Den aldrende arkæolog, Indiana Jones, vendte søndag tilbage på det store lærred og blev varmt modtaget med fire minutters stående bifald!

66-årige Harrison Ford spiller endnu engang rollen som den hårdtarbejdende eventyrer i ’Indiana Jones and The King of the crystal skull’ og mange havde frygtet, at filmen ville blive en stinker. Men filmen er blevet godt modtaget af både publikum og anmeldere.

På websitet rottentomatoes.com, der udregner gennemsnittet af de officielle anmeldelser, har filmen fået hele 80%, hvilket bestemt er meget fint resultat.

Danskerne må væbne sig med tålmodighed lidt endnu: 'Indiana Jones og Krystalkraniets Kongerige' har først premiere på torsdag.

fredag den 16. maj 2008

PETA: boykot Speed Racer


Den tyske afdeling af dyrerettigheds-gruppen PETA opfordrer til boykot af filmen ’Speed Racer’, efter det er blevet afsløret, at en chimpansen fik tæv på settet.

Wachowski-brødrene, der sammen instruerede ’Matrix’-triologien, har ikke haft stor succes med deres genindspilning af tegneserien ’Speed Racer’. Filmen har fået en lunken modtagelse af publikum og anmeldere, men nu fremprovokerer den ligefrem vrede i dele af befolkningen.

Det er de tyske PETA-folk, som er helt oppe i det røde felt, efter en kilde fra produktionsholdet ”sladrede” om en episode under optagelserne, hvor en dressør slog en chimpanse, der spiller med i filmen.

Chimpansen havde bidt en af de unge skuespillere og dyrepasseren slog ud efter dyret i ”en ukontrolleret impuls”. PETA har lagt sag an mod filmens producent for dyremishandling.

Ellen skal giftes


Den lesbiske talkshow-værtinde Ellen DeGeneres havde for nylig en ekstra overraskelse til publikum: hun afslørede, at hun skal giftes med sin kæreste, skuespillerinden Portia de Rossi.

Det var en overlykkelig Ellen, der kunne afsløre nyheden om hendes forestående bryllup live på TV. Det har indtil nu været umuligt for homoseksuelle at gifte sig, men en ny lov tillader det i Californien.

”Jeg elsker ideen om ægteskab. Jeg synes, det er smukt. Jeg er en håbløs romantiker og har altid været det,” har Portia, der har datet Ellen i fire år, tidligere udtalt.

”Det er fantastisk, at den californiske højesteret har afslået at forbyde homoseksuelle vielser. Jeg kan slet ikke vente med at blive gift,” sagde Ellen til ’The Advocate’, da loven trådte i kraft.
Der er endnu ingen dato for vielsen.


Martin Jackson

'X Factor'-stjernen Martins nye single lover stor succes for det unge talent - nogle mener dog, at hans stil er for tæt på Kongen af Pop, Michael Jackson.

Martin formår at dele vandene med sin nye video. På YouTube bliver der gået til den på tastaturene i det danske land.

"Det er så overhovedet ikke fedt hvis man sammenligner det med MJ, Martin når han jo ikke endgang til sokkeholderne," skriver en bruger, der kalder sig 'tweakdog', mens de fleste andre er overvejende positive som brugeren 'beolyse', der skriver:

"Det er dette vi har manglet i dansk musik altid. Fedt."



Diana og Nick vandt Paradise Hotel 08


For første gang i dansk ’Paradise Hotel’-historie var der i går aftes hele to vindere: Diana Jeanett Nielsen og Nick Zitouni. De to deler dermed præmiepuljen på en halv million kroner.

Efter længere tid sammen på Paradise Hotel begyndt Diana og Nick ganske sødt og uskyldigt at sværme lidt for hinanden. De to blev dog aldrig rigtige Paradise-kærester, og herhjemme i Danmark er de da også kun gode venner og nu altså også Paradise-vindere.

En jury af Nick og Dianas tidligere medlogerende på Paradise Hotel afgjorde med det snævre flertal 4 mod 3, at det var dem, der var værdige vindere frem for Jacob og Karina. Og derefter valgte Diana og Nick altså som det allerførste finalepar nogensinde at stole hundrede procent på hinanden i den afsluttende troskabstest og dermed dele den halve million mellem sig.

Det har ellers været fast tradition i de tre foregående Paradise Hotel-finaler, at den ene finalist har narret den anden og strøget hele gevinsten til sig selv.

TV3 er netop gået i gang med at caste nye skønne singler mellem 19 og 35 år til en ny omgang Paradise Hotel. Interesserede kan skrive til paradise@tv3.dk

torsdag den 15. maj 2008

Scarlett snaver med Penelope

Woody Allen har regnet den godt ud: i sin seneste film får han to af verdens smukkeste kvinder, Scarlett Johansson og Penelope Cruz, til at kysse...

Filmen 'Vicky Christina Barcelona' handler om to amerikanske kvinder, Vicky (Rebecca Hall) og Christina (Scarlett Johansson), der tager på ferie i Barcelona, hvor de møder de maleren Juan Antonio (Javier Bardem), og hans ekskone Maria Elena (Penelope Cruz). Og så bliver der ellers snavet og "romantiseret" til højre og venstre.

'Vicky Christina Barcelona' har premiere på i Cannes.

Woody Allen har lavet hele denne film, bare for at se de to kvinder kysse. Stodder!

Se traileren her med kysset i mørkekammeret:


Annis gorilla gav journalister tæsk


To 'Se og hør'-journalister fik tæsk af Anni Fønsbys bodyguard, da de opsporede hende i hendes charter-eksil.

Det gik hårdt for sig, da journalisten Jacob Heinel og hans fotograf spottede Anni Fønsby, en dansk ven og tre lokale på en restaurant i udlandet - journalisterne henvendte sig til Anni, mens hun svarede ved at gøre tegn til sin personlige gorilla, der tog sagen i sin egen bestemte hånd, skriver 'Se og hør'.

Det skaldede muskelbundt slog simpelthen journalisten ned og smed ham og hans kollega på porten, hvorefter han smadrede fotografens mobiltelefon.

'Se og hør's chefredaktør Henrik Qvortrup er dybt chokeret over hændelsen:

"Jeg er meget rystet. Jeg har sagt til mine medarbejdere, at de fortsat skal gå efter historien, men at de skal passe på sig selv. Der er ingen historier, der er værd at sætte livet på spil for," siger han.

Anni Fønsby er flygtet ned sydpå for at søge ly for mediestormen, som raser omkring hende i Danmark efter bruddet med Erik Damgaard. Den tidligere playboymodel lod det sive til pressen, at hun var blevet indlagt på hospitalet pga. stress, mens hun i virkeligheden flygtede sydpå.

Det ser ud til, at blondinen virkelig fortryder, at hun var med i realityserien 'Erik and Anni goes to Hollywood'.

tirsdag den 13. maj 2008

Megan Fox går topløs



Megan Fox er lige blevet kåret til verdens mest sexede kvinde af mande-bladet ‘FHM’ – kort tid efter denne fine udnævnelse dukker billeder af en topløs Megan op på nettet.

Billederne stammer fra optagelserne til hendes seneste film med titlen ’Jennifer’s Body’, der handler om en cheerleader, som er massemorder i sin fritid (Oscar-vindende manuskript....). I en scene i filmen skal den frække Fox nøgenbade – en sekvens, der med garanti vil forhøje billetsalget.

Unge Megan Fox arbejder hårdt for skuespillerkunsten skyld, og måtte tilbringe lang tid i det kolde vand uden særligt meget tøj – til sidst kom hun dog op af vandet og fotograferne knipsede løs.

Desværre, til stor skuffelse for de fleste hankøn på denne planet, benyttede 'Transformers'-stjernen sig af det gamle Hollywood-trick med hudfarvet tape på brysterne.

Så disse fotos er nok det tætteste mændene kommer på en helt nøgen Megan Fox i et stykke tid.

Se alle billederne her.

Pingos "bossefantasi"

Kronprins Pingo blev spurgt til sine seksuelle fantasier under et besøg på en islandsk folkeskole.

En ung knægt viste utroligt ringe sprogkundskaber, da han forsøgte at spørge prinsen om han nogensinde havde haft en ”bossefantasi”. Det er 03 lige der.

Pingo kunne ikke forstå, hvad eleven spurgte ham om, indtil drengen slog over på engelsk:

”Have you ever had a gay fantasy?,” sagde drengen og fik prinsen til at grine før han svarede:

”Probably not. Not that I know of.”

Mary: ”Det var et meget friskt spørgsmål, synes jeg nok.”

I mellemtiden var den islandske præsidents kone, Dorrit Moussaieff (også kendt som Gravballemandens hustru), ved at miste den diplomatiske grimasse og havde svært ved at skjule sin vrede over den uforskammede unge.

Pingo var dog ikke helt så sur - ”Det var et rigtigt godt spørgsmål,” grinede han til drengen.



Kelly tilbage i 90210


Snart vender ungdomsserien over alle ungdomserier, ’Beverly Hills 90210’, tilbage med nye episoder – Jennie Garth, der spillede Kelly i den originale serie, har sagt ja til en rolle i den kommende udgave.

Selvom rigmandsdatteren Kelly Taylor boede i det mest attraktive postnummer i Beverly Hills, havde hun det ikke nemt: narkomisbrug, utroskab og Brandon Walsh var blot nogle af de mange problemer, hun skulle klare.

I den kommende spin-off serie om livet på ’West Beverly High’, der har Hillary Duff på rollelisten, skal Jennie Garth spille en studievejleder på sin gamle skole.

Garth har ikke væltet sig i tilbud siden hun stoppede i ’Beverly Hills 90210’, men har dog gjort sig bemærket for nylig, da hun blev nummer 4 i den amerikanske version af ’Vild med dans’.

Andre (arbejdsløse) skuespillere fra den originale serie har også meldt ud, at de gerne vil være med: blandt andre Tori Spelling, kendt som Donna Martin, og Ian Ziering, der spillede Steve Sanders.

lørdag den 10. maj 2008

Paradise-Susan datede Chippendale


Sexbomben Susan K datede en af ’The Chippendales’.

I 90’erne var hun groupie for den mandlige stripgruppe ’The Chippendales’.

Dengang var hun 18 år og helt vild med dansedrengene og fulgte dem i tykt og tyndt. Susan fulgte efter stripperne over alt og endte med at date stripperen Randy.

Altid elegante Susan! Du snakker som en havnearbejder, men nyder altid lidt god kultur. Mænd i butterflys og smurt ind i olie.

'Forbrydelsen' 2


Danmark kan se frem til nye afsnit af den populære krimiserie ’Forbrydelsen’ – dog først i 2009.

Optagelserne til den nye udgave af ’Forbrydelsen’ går i gang i efteråret og endnu engang følger vi Sofie Gråbøl i hovedrollen som efterforskeren Sarah Lund. Mon ikke der sker en forbrydelse som hun skal opklare?

Over to mio. danskere så med, da det blev afsløret hvem, der myrdede gymnasiepigen Nanna Birk Larsen. Den succes forsøger DR nu at bygge videre på.

Installer gossipguide på din side